Jeg hjælper mine klienter med at finde balancen mellem deres ambitioner og pligtopfyldenhed, så de undgår at brænde ud. Med over 16 års erfaring som autoriseret psykolog, omfatter mine specialer stress og udbrændthed, samarbejde og konflikthåndtering, samt karriereudvikling.
Hvis du ønsker at høre mere eller booke en session, er du velkommen til at sende mig en e-mail på mame@selfgrowthcompany.com
Med mange års erfaring som organisationspsykolog har jeg ofte set, hvor svært det kan være for ambitiøse og pligtopfyldende mennesker at mærke deres egne behov og ønsker.
Mange af mine klienter henvender sig, fordi de er ramt af udbrændthed eller står over for specifikke udfordringer i deres arbejdsliv. De har ofte svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre, og hvad de virkelig vil. I forsøget på at opfylde andres behov og leve op til omverdenens forventninger har de mistet kontakten til deres egne ønsker.
Drevet af frygt for ikke at være gode nok presser de sig selv for hårdt og ignorerer deres egne behov – både på jobbet og derhjemme. De får ikke sagt, hvad de har brug for, hvad de kunne tænke sig, eller sat grænser, hvilket over tid fører til følelser af afmagt, udbrændthed og desværre en del selvbebrejdelse.
Kan du genkende noget af det?
Så kan jeg hjælpe dig. Gennem et samtaleforløb vil vi se på, hvordan din nuværende situation og tidligere livserfaringer har formet de adfærdsmønstre, du har i dag. Vi vil se på, hvornår din måde at tage ansvar på har været en sund strategi, og afdække, hvorfor den ikke fungerer nu.
Denne indsigt vil sætte dig i stand til at handle i vanskelige situationer eller hen imod dine mål, uden at forsømme dig selv eller dine behov.
Som autoriseret psykolog har du mulighed for at få refunderet udgiften til behandling gennem din arbejdssundhedsforsikring eller din private forsikring. Jeg anbefaler, at du kontakter din sundhedsforsikring for at undersøge dine muligheder inden opstart.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig eller booke en session. Skriv til mame@selfgrowthcompany.com.
Jeg ser frem til at høre fra dig!