Du skal huske at spørge dig selv, om det, du vil have, også er det, du dybest set, længes efter
Coaching
Coaching kan hjælpe dig med at afklare de områder af dit liv, hvor du føler dig fastlåst, lige fra karriereudvikling til personlige relationer. Som psykolog med mange års erfaring med personlig udvikling kan jeg hjælpe dig med at identificere din vision, få øje på forhindringer og udforme brugbare strategier til at nå dine mål.
I mit arbejde har jeg fokus på, at du får mulighed for at komme i kontakt med dine grundværdier. Vores fælles fokus i coachingen bliver ikke kun på det, du tror du skal lære, men det du dybest set faktisk længes efter. Vi har ofte en ide om hvad der mangler i vores liv, og hvad der er værd at stræbe efter. Den idé tror jeg godt kan tåle at blive udfordret.
Jeg kan, gennem coaching hjælpe dig med at udforske de underbevidste dynamikker, der gør, at du handler, som du plejer, selvom du, et eller andet sted godt ved, at det ikke er hensigtsmæssigt længere.
Coaching er at komme fra A-B. Jeg bruger tid på, over for en klient, at få afklaret, hvad B er. Her bruger jeg terapeutiske teknikker, fra spørgsmål til sproglige metaforer og billeder. Hvor meget der er coaching, og hvor meget der er terapi afhænger af dig. For eksempel hvor konkret, det, du kommer med, er.
Mit udgangspunkt er, at selvom du kan altid lære mere og udvikle dig, så er du altid nok som menneske. Du kan ikke handle dig til selvværd, for alle har et iboende værd. Et udviklingsmål kan dog gøre dit liv mere indholdsfuldt, meningsfuldt og interessant.
PRIS 1.450 DKK PER 60 MIN
Hvis du har en sundhedsforsikring er der gode muligheder for at du kan få tilskud til psykologbehandling. Det kan også være at din arbejdsplads har forsikret sig således at du kan få dækket dine udgifter via arbejdspladsens forsikring.
Kontakt mig på +45 27640477, eller på mail mame@selfgrowthcompany.com