Foredrag & gå-hjem-møder

"Mariam var medrivende, sympatisk og havde virkelig gode betragtninger og kloge input til et mentalt sundere arbejdsliv" - Software Virksomhed

Den der har magten, har ansvaret

Et foredrag om stress særligt for HR og Ledere

En leder der er god til at forebygge stress, er en leder der er god for forretningen. Det er ofte en misforståelse at denne leder er den søde leder. Den søde leder kan nemlig, ligesom den for skrappe leder, stresse medarbejdere ved at være for utydelig med forventningerne og undvigende når det kommer til konflikter i teamet.

En leder der er god til at forebygge stress, er en leder der har fokus på kerneopgaven, og som ved, hvad der skaber stress hos medarbejdere. Og som forstår, hvad der skal gøres – og hvad der ikke skal gøres – når stress er i spil.

Det koster i kroner og trivsel, når medarbejdere rammes af stress, det koster individet, teamet og forretningen. Og den, der har magten har også ansvaret.

Et foredrag om, hvad man kan gøre for at forebygge, og hvad man gør, hvis man har stressramte medarbejdere. Foredraget efterfølges altid af spørgsmål og debat og varer fra 1 time til 2,5, alt efter ønske. Pris efter aftale.

Kontakt mig på mobil nummer +45 27640477 eller mail mame@selfgrowthcompany.com

Vejen til et spændende arbejdsliv – uden at ofre din trivsel.

Et foredrag for både ledere og medarbejdere på arbejdspladsen

Mange professionelle brænder ud i deres arbejdsliv. De øger tempoet og skruer op for intensiteten. Bare lige i dag, bliver til bare til på fredag, inden sætningen ender med at blive til bare til juleferien eller sommerferien. Denne strategi er aldrig god. Den kan få mennesker til at crashe. Det er hverken godt for individet eller arbejdspladsen. Så hvordan kan man som medarbejder både løse spændende, men krævende opgaver og samtidig forebygge stress og sikre trivsel og gode resultater på arbejdet? Hvilken indflydelse har medarbejderne på deres egen trivsel?

Et foredrag om, hvorfor man får stress men samtidig et foredrag, der fokuserer på trivsel og livsmening – hvad gør man for at være i plus rent energimæssigt, og hvad gør man, når man er i minus? Hvordan styrer man sin energi og ikke blot sin tid? Hvordan lader man sine energikilder op, og hvordan kan man have fokus på det i løbet af hverdagen?

Foredraget efterfølges altid af spørgsmål og debat og varer fra 1,5 time til 2,5, alt efter ønske. Pris efter aftale.

Kontakt mig på mobil nummer +45 27640477 eller mail mame@selfgrowthcompany.com