Sådan siger du professionelt nej på arbejdspladsen

Får du også sved på panden ved tanken om at sige "nej" på arbejdspladsen?  Hvis svaret er ja, så er du langt fra den eneste.

Jeg lærer ofte mine klienter, hvordan de kan sige "nej" på en måde, der forbedrer deres professionelle image. Mange tror nemlig, at det at være professionel betyder, at man altid skal sige ja, når der er brug for det på arbejdet.

Det mener jeg ikke. Lad os se på det på denne måde. Forestil dig, at du ejer en lille butik, og at en kunde kommer ind med 150 Kroner. Denne kunde vil have varer til en samlet værdi af 250 Kroner. Det ville ikke være professionelt at give 100 Kroner væk, blot fordi kunden ikke har råd til alt det, vedkommende vil have, vel? Det ville heller ikke være serviceminded at lade være med at hjælpe kunden. I et sådant tilfælde ville det være professionelt at undersøge, hvad kunden har brug for, hvad vedkommende kan få for 150 Kroner og hjælpe vedkommende med at prioritere, så de får det vigtigste.

Det samme gælder på en hvilken som helst anden arbejdsplads. At sige "nej" som professionel betyder, at du forklarer, at det er noget, der ligger uden for din tidsmæssige kapacitet. Men at du gerne vil foreslå et kvalificeret alternativ.

Hvis du forsøger at overkompensere for manglen på ressourcer personligt, vil du kun føle dig udtømt. Hvis du blot siger "nej, det kan jeg ikke gøre", vil din leder eller dine kolleger nemt føle sig frustrerede eller skuffede. Med din viden skal du hjælpe din leder med at finde ud af, hvordan du og teamet finder den bedste løsning på at få løst den opgave, som du siger nej til at påtage dig.

Husk: Du har ikke brug for mere tid og energi for at trives i dit arbejdsliv eller komme videre i din karriere; du skal bruge den tid, du har, strategisk.

Previous
Previous

Sådan håndterer du en uværdig afslutning på din ansættelse

Next
Next

Om mig, Mariam Mellouli